Lokal Avisen udkommer en gang om ugen og har et oplag på 19.300 eksemplarer. Avisen har fem fastansatte medarbejdere. Avisen er udfordret af, at mange af de annonceindtægter, som de er afhængige af gennem online marketing, er faldende i mediebranchen.
Samtidig har covid-19 pandemien haft indflydelse på indtjeningen, da nedlukningen af arrangementer og events, som avisen typisk omtaler, er blevet aflyst og butikkerne derfor har trukket deres annoncer tilbage. Denne situation har skabt et ekstra pres på medarbejderne, da der skal tænkes nyt i forhold til annoncesalget og der skal samarbejdes om, hvilke andre opgaver der skal have mere fokus og hvilke der skal trappes ned.
Samtidig har stresssygemeldinger vist, at der er stor forskel på forståelsen af stress blandt ledere og medarbejdere, også selvom alle de ansatte på avisen nærmest betragter hinanden som familie og kender hinanden ud og ind.
Dette afsæt har motiveret avisen til at søge ekstern rådgivning fra en specialiseret arbejdsmiljørådgiver om stresshåndtering i medarbejdergruppen. Avisen har sammen med en arbejdsmiljørådgiver haft fokus på at opkvalificere de ansattes viden om stress, så de bliver i stand til at kunne identificere og håndtere stress og forstå, hvad stress kan gøre ved kroppen rent fysisk og ved relationerne mellem ledere og medarbejdere.
Det ønskede udbytte af rådgivningsforløbet var at klæde alle medarbejdere på med viden om stress, så avisens medarbejdere i fællesskab kan blive bedre til at spotte og håndtere stress og bryde med stresskæden.
Forberedelse og indsigt i brancheforhold styrker rådgiver legitimitet
Indledningsvis tog rådgiveren initiativ til en række formøder med avisenspurte ind til, hvad ledelsen og medarbejderne gerne ville blive klogere på. Det viste sig, at forståelsen af stress og hvad der stresser i arbejdet blandt medarbejderne, var meget forskelligudfordring for at kunne forebygge og håndtere stress og sygefravær i fællesskab. Rådgiveren og avisen afsatte derfor en dag til at udveksle viden om stress og stresshåndtering, som blev faciliteret af rådgiveren.
Dagen bød både på skriftlig og mundtlig præsentation af viden om stress, hvorefter medarbejdere og lederes arbejdede med at indkredse udfordringer og ønsker til handling. I forlængelse heraf arbejdede man med værktøjet ”stress-trappen” for bedre til kunne forstå symptomer og handle på stress. Gennem dialog fik rådgiveren medarbejderne til at vurdere, hvor de selv var placeret på stresstrappen og hvad der kunne bidrage til at håndtere situationen sammen.
For avisen var det særligt afgørende for forløbets succes, at rådgiveren havde forberedt sig på en måde der talte ind i avisens situationavisens medarbejdere oplevede, at rådgiveren var i stand til at møde dem mere i øjenhøjde. Indtrykket af, at rådgiveren havde forståelse for brancheforholdene og den specifikke arbejdssituation gjorde, at avisens medarbejdere var trygge ved at tage rådgiverens råd og vidensinput til sig, da de oplevede, at rådgiveren kunne sætte sig ind i branchen. Denne oplevelse fremhæves af både ledelse og medarbejdere som en vigtig forudsætning for at kunne gå i dialog med rådgiveren.
Gennem forløbet blev viden og input hele tiden sat i de stressudfordringer som avisens ledelse og medarbejdere var berørt af. Samtidig peger medarbejderne på, at rådgiveren i stand til at formidle og oversætte viden i et sprog der gjorde det muligt at forstå hvad stress er og hvordan konkrete stressværktøjer kan være en ressource for at identificere stress og håndtere det i praksis.
Løsninger til en tavs stress-udfordring
Avisen har efter forløbet fået værktøjer og et nyt sprog at tale om stress og sygefravær. Således, at alle nu har samme forståelse af stress, som kan bruges i det videre arbejde med at forebygge og håndtere stress og sygefravær. Avisen havde ikke før brugt arbejdsmiljørådgivning, men opdagede det værdifulde i ekstern rådgivning:
”Det har været en øjenåbner, at der kan komme en fagperson udefra og ryste posen, og det der med at der kommer en udefra i sig selv, det tror jeg er virkeligt sundt”.
Rådgivningsforløbet har gjort avisens ledere og medarbejdere bevidste om, at deres ønsker til at forebygge og håndtere stress er noget de kan få faglig bistand til at løse sammen. Det har skabt tillid til, at avisen fremadrettet vil kunne trække på arbejdsmiljørådgivning, hvis der opstår et konkret behov for det på arbejdspladsen.
En fælles forståelse af stress det muligt at tale mere åbent om problemer
Rådgivningsforløbet har især budt på en vigtig erkendelse af, at mange i for høj grad går med egne problemer for sig selv. Og en erkendelse af at folk er forskellige både når det kommer til belastninger og til hvor meget de ønsker og har behov for at tale om tingene. Folk har forskellige grænser for hvad der usund belastninger. En indsigt var derfor at medarbejderne skulle blive bedre til at aflaste hinanden psykisk og hjælpe andre hvis de spotter problemer med for mange arbejdsopgaver eller opgaveusikkerhed.
En anden vigtig erkendelse var, at avisens økonomiske situation har stor betydning foroplevede stressbelastning og at denne stresspåvirkning er til stede i medarbejdergruppen. Samtidig er der nu en forståelse af, at det kan være svært at tale om stress uden at tale om jobsikkerhed og dårlig økonomi. Avisens medarbejdere og ledelse oplever, at rådgivningen har gjort dem klogere på hinanden, og de har samtidig fået et sprog og nogle værktøjer til at tale om stress og håndtere stress nu og i fremtiden:
“Det har været fantastisk at få sat ord på stress. De kolleger, som ikke selv har prøvet det, er blevet meget mere opmærksomme på, hvad stress kan gøre ved én. Og fordi vi har sat tid af til at tale om stress og få en fælles forståelse af, hvad der kan stresse, er det også noget, vi kan arbejde videre med”
Konkret har avisen sat stress og travlhed på som fast punkt på deres ugentlige redaktionsmøder. Forløbet har også bevirket, at avisen har blandet medarbejdere på tværs af redaktionen og annoncesalg. Denne ændring opleves at have ført til en bedre vidensdeling og bedre kendskab til deres indbyrdes udfordringerhvad der medfører stressrelateret sygefravær, og hvad der kan gøres for at håndtere stress og sygefravær.